Smart teleslynge-tekniker ?

En gang traff jeg en tekniker som hadde peiling på teleslynger. I hvert fall la han ut i det vide og brede om løsninger og ikke-løsninger på problemene vi hadde med den dårlige lyden i teleslynga.

For svak lyd i teleslynga

– Beskyttelses-gummien rundt teleslynge-kabelen er for tykk! Derfor blir magnetfeltet for svakt. Og dermed blir teleslynge-lyden svak i høreappartene deres. Beklager, men sånn er det bare 🙁 Slyngeledningen skulle ha vært mye tynnere. Det ville ha gitt sterkere lyd.
– Tynnere gummi rundt ledningen?
– Ja. Og tynnere metall inni selve ledningen også.
– Åh?

Som gammel elektronikkingeniør visste jeg godt at gummien ikke påvirker magnetfeltet og dermed heller ikke påvirker styrken på lyden i slynga. Jeg visste også at tynnere metall i ledningen ikke medfører sterkere lyd i slynga men som oftest medfører svakere magnetfelt og dermed svakere lyd. Husket jeg feil? Hvem hadde rett? Teleslynge-teknikeren eller jeg?

Skurrende lyd i teleslynga

– Jeg synes lyden i slynga har dårlig kvalitet. Den skurrer og er grumsete!
– Det er nok i så fall støy fra det elektriske anlegget her på hotellet. Eller dårlig telespole i høreapparatene dine.
– Lyden var ganske bra sist gang jeg brukte teleslynge. Og flere av de andre høreapparat-brukerne klager også på skurrete lyd.
– Jeg har målt magnetfeltet, og det ser bra ut selv om det er svakt. Det er ikke noe jeg kan gjøre med dette.
– Neivel 🙁

Da teknikeren gikk på do, rullet jeg ut resten av teleslynge-kabelen som var kveilet opp på en rull. Da ble lyden mye renere og klarere. Hele teleslynge-kabelen bør nemlig være utrullet for å gi teleslynge-anlegget korrekte arbeidsforhold. Jo mer som er kveilet opp på kabelrullen, jo dårligere lyd.

Sjekke lydkvaliteten i teleslynga

– Vi teknikere har jo ikke høreapparat, så vi kan jo ikke høre hva som er i slynga, vet du.
– Nei, det er ikke like lett, nei. Kanskje dere skulle fått dere høreapparater.
– Hehe… Det skulle ha sett ut.

Teleslynge-teknikeren visste åpenbart ikke at en billig liten dings ville gitt ham muligheten til å høre lyden som er i teleslynga.

Svak lyd langs veggene

– De som sitter langs veggene, påstår at de må lene hodet ganske mye over til siden for å høre lyden i teleslyngen.
– Rommet er stort, vet du. Dermed svak lyd i ytterkantene.
– Blir ikke lyden sterkere jo nærmere teleslynge-kabelen man sitter?
– Nei, den er sterkest midt i rommet.

Rett over teleslynge-kabelen som vanligvis ligger på gulvet, er magnetfeltet vannrett. De aller fleste høreapparater har problemer med vannrett magnetfelt. Det normale er et loddrett magnetfelt. Jo lenger unna kabelen man sitter, jo mer loddrett er magnetfelter, og jo bedre tar høreapparatene inn magnetfeltet.
Men samtidig blir magnetfeltet svakere jo lenger vekk fra kabelen man sitter. Dermed hender det ofte at den sterkeste lyden er et par meter ved siden av slyngekabelen. Men rett over kabelen er det nesten alltid praktisk talt dødt – så sant man ikke bøyer hodet kraftig.

Forstyrrende lyd fra naborommet

– Når jeg setter høreapparatet på T, høres prating fra naborommet. De har teleslynge der også.
– Ja, det er sikkert lekkasje fra de trådløse mikrofonene deres. De burde ha brukt gode gammeldagse mikrofoner med lang ledning i stedet for trådløse.
– De bruker gammeldagse mikrofoner med lang ledning.
– Da er det ikke godt å si hva som er årsaken.
– Kan det være fordi noe av magnetfeltet fra teleslynga i naborommet smitter over til vårt rom?
– Neppe, det ville blitt for svakt.
– Jasså?

Også utenfor teleslynge-sløyfen blir det et magnetfelt. Riktignok svekkes det ganske mye for hver meter. Men ofte kan det være forstyrrende både 3 og 4 meter utenfor. Hvis slyngeledningen ligger helt inntil veggen i et rom, vil man altså i naborommet kunne bli forstyrret selv om man sitter flere meter unna veggen.

I virkeligheten

De fleste teleslynge-teknikere er heldigvis ikke så uvitende som ovenfor.

Les også kommentarene til denne artikkelen. Du finner dem lenger nede på siden.

 

Om Stein Thomassen

Kunnskapsformidler. Forelest om plagsom tinnitus og lydintoleranse på Landaasen Rehab siden 2007. Siden 2011 mer og mer opptatt av generell hørselsproblematikk. Brukt høreapparater siden 1999. Utdannet ingeniør (audio- og datateknikk).

16 kommentarer om “Smart teleslynge-tekniker ?

  1. Det der er noe av det mest håpløse jeg har lest på lenge. Han burde nesten finne seg noe bedre å gjøre.
    Mvh. MSc. innen elektronikk.

  2. TAK, Stein, for denne information og meget præcise og punkt for punkt beskrivelse af, hvad vi som brugere står overfor.
    Dette er PRÆCIS hvad jeg oplever – og oven i købet skal jeg som bruger føle mig som ‘den dumme’, der behøver forklaring. Men – som jeg læser dine eksempler – er det just præcist omvendt! Det er fagpersonen, der i grunden ved for lidt men ihærdigt forsøger at optræde som professionel.
    Der går mange penge til spilde her på udstyr, som ikke fungerer tilfredsstillende i forhold til, hvad man burde kunne forvente.
    TAK!

  3. Er ikke sertifisert teleslynge anlegg etter slyngestandard IEC 60118-4 den beste normen?

  4. De uddelte halsslynger ved Verdenskongres i Bergen 2012 opfyldte formodentlig IEC standard, men ikke desto mindre faldt de ud hele tiden, vi havde ustabil lyd på Verdenskongres 2012 i Bergen.
    Teleslynge og telespole KAN og SKAL fungere ud fra IEC standarder – men vi er endnu ikke sikre på, disse standarder følges af firmaerne, og så længe der ikke er nogen mulighed for repressalier, kan vi ikke stille ret meget andet op end at undlade at købe deres produkter.

  5. Det er så mange teleslyngeanlegg som er i ulike ubruklige tilstander – blant annet fordi de ikke er vedlikeholdt – at det spiller liten rolle hvilken standard montørene følger 🙁

    Og så lenge vi er et null på teleslynge-feltet, vil vi ofte bli holdt for narr 🙁

  6. Denne teleslynge-standarden har ingen ting med problemene på Verdenskongressen å gjøre. Der var det FM radiosignal teknologien som faller ut. Det at det skjer er vel sammenheng med radiosignal og frekvensområde som utstyret hadde i 2012.

    Skulle ønske vi sertifiserte lyttere, som reiste rundt og godkjente anleggene og satte på sine teleslynge / «wireless lydanlegg» smilefjes før leverandørene får godkjent montasjene?! God ide?

  7. Vi bestemmer vel selv, om vi ønsker at forblive ‘null’.
    Jeg gør ikke!

  8. Når et HLF lokallag ønsker å anskaffe et mobilt anlegg, bør man vel anskaffe et som tilfredstiller standarden? Anleggene er dyre. Har noen tips om vellvillige bidragsytere som vi kan søke?

  9. Der skal viden og erfaring til før man véd hvad man skal gøre for ikke at være et nul. Så lægges der også mærke til én .

  10. Denne artikkelen handler egentlig om kun teleslynge-biten av et lydanlegg.
    Mikrofoner og trådløs overføring (f.eks via FM) har jeg holdt utenfor.
    Likeså høyttalere.

  11. Ja men tror at det er teknikkerne der bestemmer hvad vi skal have .Er flyttet og skulle have ny teleslynge ,det kunne ikke blive en rundt i stuen så ville det generer andre naboer der bor i ejendommen ,havde så læst så meget dårligt om den pude ,men det var det eneste jeg kunne få .Har læst om andre muligheder men det kunne der slet ikke være tale om .Prøver så den pude med ledning over gulvet og den krøller sammen på stolen ,og høre ikke så godt som før .Har så talt med en hørepædagog så skulle jeg søge kommunen om en ombytning .

  12. Bente, det er den rigtige vej at snakke med hørepædagogen. Det er som sådan ikke teknikeren, der skal bestemme, hvilket hjælpemiddel, du må få, men kommunen har vedtaget et antal løsningsmuligheder, og det kan variere fra kommune til kommune, hvad man kan få.
    Vi bliver nødt til at tage fat i det hver gang selv.
    Det kan synes bøvlet, men ved ethvert andet produkt (sko, biler, tøj mm) vi har brug for, prøver vi det af og vurderer, om det passer til os.
    Held og lykke med processen 🙂

  13. Interessant artikel – af flere årsager.
    Det bliver nu mere og mere almindeligt med sound field anlæg i klasseværelserne, hvor elever med høretab undervises.
    Jeg har i Danmark endnu ikke set det fungere optimalt.
    Lærere går rundt i klassen, når de underviser, og det matcher jo ikke den opstilling, du fremlægger her, Stein. Det betyder så, at læreren må ændre sin adfærd radikalt for ikke at genere udstyret.

    En anden ting jeg blev glad for at se i din artikel er din oplistning af lydkvaliteter, hvor du sætter oplevelsesord på det, som er den tekniske del.
    Dét har vi manglet længe.

    Og ja, så handler artiklen ikke om mikrofoner og trådløs overføring… det er tankevækkende, hvor mange del-elementer der indgår. Men i musikbranchen kan de det, så må det vel også kunne lade sig gøre i den professionelle del af hørebranchen 🙂

  14. Takk Aïda 🙂
    I artikkelen tar jeg ikke stilling til hvordan foreleser, lærer, samtalapartner osv bør forholde seg. Jeg ser kun på det tekniske som angår det magnetiske teleslynge-feltet og hvor liten – og ofte feil – kunnskap noen teknikere har om dette begrensede tekniske området.

    Enig med deg om at vi må ha et egnet vokabular for å kunne beskrive de utilstrekkeligheter vi erfarer når lyden ikke har god nok kvalitet – både taleforståelse og lyttebehagelighet.

    Med kunnskap følger også evnen til å forstå mere komplekse løsninger bak lydanleggene. Dessverre er min erfaring at tunghørte er svært lite interessert i å skaffe seg kunnskap. De fleste ønsker bare at «noen andre» for pokker må gi dem det de mener de burde ha – altså bli servert med sølvskje 🙁

  15. Hej igen.

    Ja, jeg forstår godt, du udelukkende beskæftiger dig med de tekniske forhold omkring disse lytteudstyr.
    Men konsekvensen bliver – og jeg rådgiver jo lærere – at de skal forholde sig til disse varierende lydbilleder hele tiden samtidig med deres undervisning og samtidig med, de skal kunne betjene en sender, programmere og vælge ret indstilling. Det bliver ret så kompliceret at skulle alle disse ting samtidig med, undervisningen skal være toptunet med de relevante pædagogiske metoder til de udvalgte aktiviteter i undervisningen.

    Flere udstyr er ganske avancerede at betjene – også selvom der ikke indgår højttalere.
    Når udstyr indgår i undervisning, skal det være tænd/sluk og så skal det fungere.
    Dette er jo et udstyr, som grundlæggende betjenes af en anden end den, der skal have udbytte af, at udstyret anvendes. Deri er en stor del af kompleksiteten.

    Og .. til din sidste bemærkning, at mange med høretab sætter sig tilbagelænet og vil have serveret anvendelig lyd på en sølvske… Det er så trist at være vidne til. Det er præcis det samme forhold i Danmark, og mange mener, de skal have nogen til én gang for alle at tale på deres vegne.
    Sandheden er, når man får et høretab, så får man også samtidig opgaven at gøre opmærksom på det hele tiden, få signaleret, hvor man er i sin forståelse i forhold til samtalen. Dette gælder også i brugen af sådant ekstra udstyr.
    Man bliver selv så meget mere glad over livet, når man får sig det lært 😀

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *